hin pronomen
Bøjning
-t, -e
Udtale
[ˈhiˀn] 
i underbet. [hin]
Oprindelse
norrønt hinn af uvis oprindelse
Betydninger
1.
den; den der om en størrelse der er nævnt i det foregående eller bestemmes i det følgende
SPROGBRUG
gammeldags
Ord i nærheden
før Kristus
...vis mere
hvad skete der egentlig siden hin aften, da telefonen kimede BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990.
hun var et af hine grå, anonyme mennesker hvorom man forestiller sig at de slet ikke eksisterer uden for arbejdstiden PRønJen89Peter Rønnov-Jessen: En simpel historie. Borgen, 1989.
1.a
bruges i tilnavne foran et adjektiv der karakteriserer den pågældende person fx i Uffe hin Spage
SPROGBRUG
gammeldags, poetisk eller spøgende
Se også
den
Morten hin lykkelige .. Træner Morten Arvidsson var kistelykkelig over det ene point mod Skovbakken Akt99Aktuelt (avis), 1999.
Faste udtryk
eller
1.
den ene eller den anden ting eller person (som ikke nærmere bestemmes)
det betyder så uendelig lidt, hvad hver især måtte mene eller gøre i denne eller hin situation KosmInf1989Boganmeldelser:; Kosmologisk Information (tidsskrift), 1989.
2.
forskellige ting eller personer
Det blev til ustandselig snak om dette og hint BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990.
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5.