Del iCloud+ med din familie
Med Familiedeling kan du dele et abonnement på iCloud+ med op til fem andre familiemedlemmer. Dette inkluderer op til 12 TB iCloud-lagringsplads samt funktioner som Privat datatrafik med iCloud, Skjul min e-mailadresse og understøttelse af Sikker HomeKit-video.
Når du deler et iCloud+ abonnement, bruger alle i familiegruppen deres egen Apple-konto på deres enhed. På den måde forbliver alle dine fotos, dokumenter og andre oplysninger private, selvom du deler adgang til tjenesten. Du deler blot de funktioner og den plads, der er tilgængelig i iCloud+, med dine familiemedlemmer, så du kun har én aftale, du skal administrere. Familiearrangøren behøver ikke at være den, der deler iCloud+-abonnementet med familiegruppen. Du kan give et andet medlem mulighed for at overtage delingen af iCloud+ med hele familiegruppen.
Skift fra dit personlige iCloud+ abonnement til dit familieabonnement
Skift, hvilket familiemedlem der deler iCloud+-aftalen med gruppen
Hvis din familie holder op med at dele iCloud+, eller du forlader Familiedeling
Ikke alle funktioner er tilgængelige i alle lande og områder. Uden adgang til din IP-adresse kan nogle websteder kræve ekstra trin for at logge ind eller få adgang til indhold, når du har slået Privat datatrafik med iCloud til. Sikker HomeKit-video kræver en understøttet iCloud-aftale, et kompatibelt HomeKit-aktiveret sikkerhedskamera og HomePod mini, HomePod, Apple TV eller iPad som hub for hjemmet. Læs mere om iCloud+.
Del iCloud+ med fem familiemedlemmer
Hvis du vil dele iCloud+, skal du bruge iOS 11 eller en nyere version, iPadOS 11 eller en nyere version eller macOS High Sierra eller en nyere version. I får den bedste oplevelse, hvis dine familiemedlemmers enheder også opfylder disse krav.
Læs om, hvad du skal gøre, hvis et familiemedlem allerede har iCloud+
På din iPhone eller iPad med iOS 17 eller en nyere version eller iPadOS 17 eller en nyere version
Hvis du ikke har indstillet Familiedeling endnu, skal du indstille Familiedeling.
Åbn appen Indstillinger, og tryk derefter på Familie.
Tryk på Abonnementer, og tryk derefter på iCloud+.
Følg vejledningen for at dele din eksisterende aftale.
På din Mac med macOS Ventura eller en nyere version
Hvis du ikke har indstillet Familiedeling endnu, skal du indstille Familiedeling.
Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, og klik derefter på Familie.
Klik på Abonnementer, og vælg derefter iCloud+.
Klik på Del med familien.
Følg vejledningen på skærmen.
Se, hvor meget lagringsplads din familie bruger
Brug vejledningen nedenfor for at se, hvor meget lagringsplads familien bruger. Du kan når som helst opgradere for at få mere plads.
Hvis din familie er ved at løbe tør for lagringsplads i iCloud, får alle medlemmer en notifikation. Derefter kan familiearrangøren eller familiemedlemmet, der har købt aftalen, til enhver tid købe mere – op til 12 TB.
På din iPhone eller iPad med iOS 17 eller en nyere version eller iPadOS 17 eller en nyere version
Åbn appen Indstillinger, og tryk derefter på Familie.
Tryk på Abonnementer, og tryk derefter på iCloud+.
Tryk på Administrer dette abonnement, og følg derefter trinnene for at købe mere iCloud+ lagringsplads.
På din Mac med macOS Ventura eller en nyere version
Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, og klik derefter på Familie.
Klik på Abonnementer, og vælg derefter iCloud+.
Skift fra dit iCloud+ abonnement til dit familieabonnement
Når du deler iCloud+, bliver alle familiemedlemmer, der bruger den gratis lagringsplan med 5 GB, automatisk føjet til dit familieabonnement.
Hvis der er familiemedlemmer, som allerede betaler for deres egen iCloud+-aftale, kan de vælge at skifte til din aftale eller beholde deres egen og stadig være en del af familien. Når de skifter til den delte familieaftale, refunderes de for den resterende del af deres personlige aftale. De kan ikke beholde deres aktuelle aftale og samtidig bruge den delte familieaftale.
På din iPhone eller iPad med iOS 17 eller en nyere version eller iPadOS 17 eller en nyere version
Åbn appen Indstillinger, og tryk derefter på Familie.
Tryk på Abonnementer, og tryk derefter på iCloud+.
Tryk på Use Family Storage (Brug familiens lagringsplads).
På din Mac med macOS Ventura eller en nyere version
Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, og klik derefter på Familie.
Klik på Abonnementer, og vælg derefter iCloud+.
Klik på Brug delt lagringsplan.
Bed familiemedlemmet om at øge iCloud+ lagringsaftalen
Hvis du får vist en meddelelse om, at din iCloud-lagringsplads er fuld eller næsten fuld – og du er en del af en Familiedeling-aftale – kan du bede familiearrangøren eller det medlem, der har købt iCloud+-aftalen, om at opgradere til en aftale med mere lagringsplads.
Du kan også administrere lagringspladsen på din enhed for at skabe mere plads. Læs mere om, hvordan du får mere plads i iCloud.
Skift, hvilket familiemedlem der deler iCloud+-aftalen med gruppen
Du kan ændre, hvilket medlem der deler en iCloud+-aftale med familiegruppen. Det kan være en god idé at gøre dette, hvis et andet medlem har en iCloud+-aftale med mere lagringsplads eller ønsker at købe en større aftale. Følg disse trin for at give et andet medlem mulighed for at overtage delingen af iCloud+ med familiegruppen:
Åbn appen Indstillinger, og tryk derefter på dit navn.
Tryk på iCloud > Lagringsplads > Familieforbrug, og tryk derefter på Stop deling med familie.
Det medlem, der ønsker at overtage delingen af iCloud+-aftalen, skal følge disse trin:
Køb iCloud+, eller opgrader din nuværende aftale, hvis du allerede har en.
Åbn appen Indstillinger, og tryk derefter på dit navn.
Tryk på iCloud, og tryk derefter på Lagringsplads.
Tryk på Del med familien, og følg vejledningen på skærmen for at invitere de andre medlemmer.
Hvis din familie holder op med at dele iCloud+, eller du forlader Familiedeling
Hvis du forlader en familie, der deler en iCloud+ aftale, og du bruger mere end 5 GB lagringsplads, kan du købe dit eget abonnement, så du fortsat kan bruge iCloud-lagringsplads.
Læs mere om, hvad der sker, når du holder op med at bruge Familiedeling
Hvis du vælger ikke at købe dit eget abonnement, og det indhold, som du lagrer i iCloud, overskrider den tilgængelige lagringsplads, sker der følgende: Nye billeder og videoer bliver ikke overført til iCloud-fotos, arkiver bliver ikke længere overført til iCloud Drive, og dine iOS- og iPadOS-enheder bliver ikke længere sikkerhedskopieret.
Læs mere om, hvordan du får mere plads i iCloud