[go: up one dir, main page]
More Web Proxy on the site http://driver.im/
 
Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
tin substantiv, intetkøn
Bøjning -net
Udtale [ˈten]  tip
Oprindelse norrønt tin, tysk Zinn
Skjul Betydning

Betydninger

1.
sølvhvidt, blødt metal der ikke er særlig reaktionsdygtigt bruges bl.a. i mange legeringer samt til blik og (tidligere) til stanniol
Ca. 3000 f.Kr. lærte man [på Balkanhalvøen] at blande tin i kobberet og fik herved et hårdere metal, bronze Fakta1988Fakta (leksikon) - Gyldendal, 1988.
 
1.a
grundstof nr. 50
Symbol Sn
 
1.b
brugsgenstande lavet af metallet tin eller en tinlegering
Hvor befalingsmændene spiste på tin og fajance, måtte de menige klare sig med træ Skalk1991Klas Helmerson: Vasa i havn; SKALK (tidsskrift), 1991.
Skjul Betydninger

Orddannelser

Sammensætninger tinkande   tinkrus   tinmine   tinske   tintallerken   loddetin
Øvrige fortinnevb.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 1994.